Synfloden var ifølge den hebraiske Bibel en kæmpe vandflod, der oversvømmede hele jorden, så selv de højeste bjerge ved dækket. Den var fremkaldt af guden Jahve, som havde skabt mennesket fra støv, for at rense verden for menneskeheden, som han mente var blevet for onde og syndige. Gud udvalgte én mand ved navn Noa, som skulle overleve med sin familie, og beordrede ham til at bygge et kæmpe skib, en ark, som kunne husere to af hver slags dyr. Syndfloden varede 40 dage og 40 nætter. Da vandene træk sig tilbage og Noa forlod arken med hans familie og dyrene, afgav Gud et løfte om aldrig at starte en vandflod igen, og som et tegn på hans løfte, lod han en regnbue opstå.[1]
Herefter blev Noa og hans familie ophav til alle fremtidige mennesker, og dyrene, som Noa havde reddet, blev ophav til alle fremtidige dyr.[1]
